En intern lækket rapport efterlyser radikal innovation for at redde New York Times, men fornyelsen gælder ikke nyhedsartiklen. Tværtimod fremhæves den klassiske nyhedsform som svaret på fremtidens nyhedsformidling.
Af Nils Ulrik Pedersen, 11. juni 2014
“Not a single person among the hundreds we interviewed ever suggested tinkering with the journalistic values and integrity that make the Times the greatest journalistic institution in the world.” – The New York Times Innovation (March, 24, 2014)
‘Ikke en eneste af de mange hundrede personer, vi interviewede antydede på nogen måde vilje til eller ønske om at udfordre de stærke journalistiske værdier og den ukrænkelige integritet som præger the Times og gør den til den mest betydningsfulde journalistiske institution i hele verden.”
Forfatterne til den sensationelt afslørede inside-analyse og rapport om storavisen The New York Times monumentale krise og mulige fald i en ikke fjern fremtid bedyrede lidt helligt – og for deres karrierers skyld måske også klogt – at deres iøvrigt på mange punkter ætsende kritik af NYT-strategier og praksis i det digitale medieunivers ville holde sig inden for en forståelsesramme, som også avisens og journalistikkens traditionalister ville kunne rumme og acceptere.
Men måske er det lidt mere ‘tinkering’ – lidt mere udfordring af journalistiske værdier og traditioner – der er brug for?
Den intakte og unævnte nyhedsartikel
En af de slående ting ved NYT-rapporten er dens fravær af fokus på New York Times’ og nyhedsbranchens hovedprodukt: Nyhedsartiklen.
Nyhedsartiklens rolle og form berøres eller nævnes ikke i den ellers 97 sider lange og udførlige rapport.
Mens dele af nyhedsjournalistikken har undergået store forandringer – ikke mindst inden for rullende nyhedsdækning – så er nyhedsartiklen mere eller mindre forblevet intakt, i koncept, i form, i udførelse.
Er det fordi nyhedsartiklens form udgør indbegrebet af de journalistiske værdier og den integritet, som ikke må udfordres eller krænkes?
En prototype for fremtidens nyhedsartikel?
Nyhedsartiklens urørlighed blev mere synlig end før, da Nieman Journalism Lab nogle måneder før offentliggørelsen af NYT-innovationsrapporten løftede sløret for, hvad de udnævnte til ‘fremtidens netavis’ (‘New York Times offers a glimpse of the homepage of the future, October 28, 2013).
Forjættende innovation var det dog ikke, og da omtalen kom til nyhedsartiklen, ja, så var alt ved det gamle.
Redesignet af artikelskabelonen omhandlede småting: En mere fleksibel (’seamless’) integration af multimedia og en ny måde læsere kan skrive kommentarer på i bunden. Men ikke et ord om og ingen forandring af selve artikelformen.
Link: Se prototype på fremtidens nyhedsartikel fra The New York Times: Preview of the new article page (Nieman Journalism Lab, October 28, 2013)
Link: Prototype-artikel fra New York Times kan også ses live her: Chavez Dies, Leaving Sharp Divisions in Venezuela (New York Times, March 5, 2013)
‘New article page’ for The New York Times. Kilde: New York Times via Nieman Journalism Lab. Oktober 2013. KLIK FOR STOR VISNING
Er den klassiske artikel indbegrebet af journalistik?
Hvad er der så galt med den klassiske nyhedsartikel? Den artikelform, vi kender så godt fra aviser, og som online nyheds- og baggrundsmedier viderefører stort set uændret. Har den ikke stået sin prøve gennem tiden og er den ikke indbegrebet af fremragende journalistik?
Lad os se nærmere på artikelprototypen fra New York Times.
Fakta om artikelprototypen fra The New York Times
- Antal ord: 1.581
- Antal tegn inkl. mellemrum: 9.772
- Antal afsnit: 36
- Gennemsnitlig afsnitslængde i ord: 43,9 ord
- Gennemsnitlig afsnitslængde i tegn: 271 tegn
- Resumé: Findes ikke
- Antal mellemoverskrifter: Findes ikke
Længde: Nyhedsartiklen er lang
Nyhedsartiklen er lang: 1.581 ord eller knapt 10.000 tegn. Med en gennemsnitshastighed af 250-300 ord i minuttet for voksne. giver det en læsetid for artiklen på mellem 5 og et halvt til 6 og et halv minut.
Read-O-Meter måler artiklens læsetid til 7 minutter og 45 sekunder.
Tilbragt tid per besøg på nyhedswebsites er typisk 1-2 minutter. I det lys er det usandsynligt, at mange læser artiklen til ende.
Undersøgelser peger på, at
- der i lange artikler sker læserfrafald allerede fra andet, tredje og fjerde afsnit
- mindre end halvdelen af læserne læser over halvdelen af en lang artikel
- kun et lille mindretal fuldfører læsningen af en lang artikel
Link: F-shaped Pattern for Reading Web Content (Jakob Nielsen, April 17, 2006)
Link: You Won’t Finish This Article (Slate, June 6, 2013)
Er det i grunden ikke OK, at læserne springer fra? Det er i det i traditionel journalistisk selvforståelse, hvor en nyhedsartikel skal kunne ’skæres fra bunden’.
Det var muligvis hensigtsmæssigt i en tid, hvor nyheder blev støbt i bly og hvor ledende redaktionssekretær sammen med en typografisk faktor under tidspres skulle få avissiders puslepil til at gå op, så avisen kunne ‘lægges i seng’.
Men er det ikke uambitiøst og ineffektivt i et radikalt andet medielandskab at skrive og levere en tekst i fuld bevidsthed om at det store flertal at læserne vil springe fra før tid, og at store dele af teksten ikke vil blive brugt?
Har vi ikke et ønske om finishability – et ønske om at artiklerne bliver læst færdige, til tilfredshed for læserne og for medierne?
Måske kan denne færdiglæsningseffekt nås, hvis man opstiller realistiske mål for online nyhedsartiklers længde.
Overblik: Nyhedsartiklen er uden redskaber til overblik
Prototype-artiklen har intet resumé (underoverskrift) og ingen mellemoverskrifter. Den leveres uden de redskaber, som kan give læserne mulighed for at skabe sig et overblik og en mere detaljeret indsigt i artiklens indhold og struktur.
Fravær af resumé (underoverskrift) og mellemoverskrifter gør det vanskeligt at få en klar fornemmelse af artiklens indhold og struktur. Der er kun ét informationselement til at belyse dette, nemlig artiklens overskrift.
Allerede Poynter Eyetrack III-undersøgelsen (2004) viste, at resuméer er populære hos brugerne.
Mellemoverskrifter kan synliggøre en teksts struktur og highlighte indhold. Undersøgelser viser entydigt, at mellemoverskrifter ses og læses af brugere.
Afsnit: Nyhedsartiklen har (forholdsvis) korte afsnit
Afsnittene er relativt korte, og overrasker ved at bryde med et ellers etableret skrivemønster med lange eller meget lange afsnit for New York Times. Korte afsnit anbefales.
Struktur: Nyhedstrekantens relativt svage struktur
Nyhedstrekanten leverer artiklens skelet. Det vigtigste kommer først og derefter i faldende nyhedsværdi og interesse. Nyhedstrekantens struktur betoner begyndelsen af artiklen, men er egentlig uklar om den øvrige del af teksten. Dermed udgør nyhedstrekanten en relativt svag og utydelig struktur, som kun i begrænset omfang hjælper læsere til en helhedsforståelse af teksten.
Prototypen på fremtidens nyhedsartikel fra The New York Times benytter genrerne nyhed, reportage, baggrund og analyse og komponerer elementerne sammen til en stramt afsenderstyret fortælling. KLIK FOR STOR VISNING
Indhold: En mosaik af journalistiske genrer
En gennemgang af prototypeartiklens indhold viser, at artiklen er sammensat og består af fire kendte journalistiske teksttyper eller genrer:
- Nyhed
- Reportage
- Baggrund
- Analyse
Hver enkelt afsnit kan tydeligt placeres i sin egen kategori af genrer. Den kreative, journalistiske indsats består i at finde, udvælge og prioritere materialet og komponere og væve det sammen til en fortløbende fortælling:
- Artiklen indledes med den hårde nyhed: Hugo Chavez er død
- Der sættes ‘farve’ på med tre reportage-afsnit, hvor læseren får glimt af gadestemning
- Herefter lidt analyse af mulige konsekvenser
- Nyheden genoptages og udrulles
- Så kommer 12 afnit med baggrund
- Herefter yderligere analyse, hvorefter artiklen slutter med nyt om forberedelser til begravelsen
Hvad er så problemet? Det er jo en klassisk nyhedsartikel lige efter bogen!
Problemerne er, som jeg ser dem, flere:
Lang og uoverskuelig
Online læsere er smarte, rationelle og økonomiske med deres tid og ønsker at være i stand til at læse selektivt, dvs lynrapt at kunne identificere dele og elementer af indhold, som de finder det værd at fokusere og bruge tid på – og omvendt – fravælge og springe andre dele over. Dette er vanskeligt med en artikelform, der fremstår som en stor, lukket monolit.
Kun én indgang
Den lange tekst og den store informationsmængde har kun én indgang. Læsning kan kun påbegyndes ét sted, nemlig fra start. Der er på samme måde kun ét relevant læseforløb, nemlig fra start til slut. Det er en typisk lineær tekst.
Svag overskrift
Den ’stakkels’ overskrift skal gøre et kæmpearbejde: Sammenfatte et komplekst stykke information i få ord. I dette tilfælde lykkes det egentlig ganske godt. Overskriften formulerer både nyheden og antydningen af dens konsekvenser i 7 ord. I de fleste tilfælde vil overskrifter for komplekse tekster have tendens til at blive abstrakte, vage og uinteressante.
Afsender bestemmer
Al information er underlagt journalisten – afsenderens – kontrol. Det er journalisten der prioriterer og komponerer stoffet til en fortløbende helhed. Der er ingen ’sprækker’ – måske er fraværet af mellemoverskrifter et bevidst valg for at undgå ‘forkerte’ indgange til teksten. Teksten skal læses på avisens måde!
Alle læsere får det samme
Publikum er i dette billede en homogen masse – før-internet-alderens massepublikum – som betjenes med eet produkt, som ikke kan og skal differentieres. Mængden af reportage og baggrund i artiklen er hvad journalisten finder passende. Den læser, der er 100 procent opdateret på Venezuela-situationen, må gennemlæse store mængder irrelevant information. For andre læsere er der for lidt baggrund til seriøst at forstå emnet.
Redundans
12 af artiklens 36 afsnit eller præcist en tredjedel udgøres af baggrund. Dette er information, der er udgivet før i tidligere nyhedsartikler. Kunne links til disse erstatte baggrundsdelen og medvirke til, at nyhedsartiklen kan fokusere på nyheden?
Lang og alligevel ufuldstændig
Den læser der efterspørger ‘reportage’ spises af med 3 afsnit. ‘As darkness fell …’.
Artiklens forfatter har givetvis haft mere reportagestof til rådighed, men har udvalgt, afvist og begrænset stoffet. Formentlig af hensyn til ‘plads’ – men er det egentlig relevant at tage dette hensyn i et digitalt univers med ubegrænset plads?
Analysen kommer drypvis og bliver aldrig rullet ud. Kunne analysedelen styrkes ved at blive frigjort fra nyhedsartiklen, få sit eget rum og måske endda få tid til at blive mere kvalificeret ved udgivelse efter nyhedsartiklen?
Semi-structured writing – et opgør med halvstruktureret tekst
Allerede i 1960’erne identificerede Robert Horn journalistisk tekst som ’semi-structured’, dvs tekst med svag og svært genkendelig struktur.
Robert E. Horn’s fokus var på dokumentationstekst og han er kendt som opfinder og udvikler af virksomhedssystemet Information Mapping. På grund af sine mangeartede og nogle gange måske overdrevent flamboyante forskningsprojekter er Horn på sin vis mere miskendt end anerkendt, men hans teorier om struktureret tekst – ’structured writing’ – har været banebrydende og kan måske med fordel applikeres på tekster inden for nyhedsformidling?
Efter snart 20 års erfaringer med nyheder online kunne man håbe og forvente en vis fornyelse i kerneproduktet, men intet tyder på nogen form for fremadrettet gentænkning af den nyhedsjournalistiske artikelform.
Den ‘mest betydningsfulde journalistiske institution i verden’ værner om traditionen, og verden over følger nyhedsmedierne i en gentagen trickle down-effekt trofast trop.
Måske har denne mangel på kundekendskab og innovation en rolle at spille i nyhedsmediernes katastrofale drift mod undergangen.
Kilder
Preview of the new article page (Nieman Journalism Lab, October 28, 2013)
The New York Times Innovation (Nieman Journalism Lab, May 15, 2014)
