Siteways Web Content Specialists

  • Fokus
    • Content management
    • Digital strategi
    • Content marketing
    • Content outsourcing
  • Ydelser
    • Åbne kurser
    • Firmakurser
    • Rådgivning
    • Analyser og tests
    • Tekster og indhold
  • Om Siteways
  • Kontakt
  • English
Du er her: Forside / Arkiv for: Journalistik

11. juni 2014 By Nils Ulrik Pedersen Skriv kommentar

Nyhedsartiklen: Lang, rodet, utids­svarende – og urørlig?

En intern lækket rapport efterlyser radikal innovation for at redde New York Times, men fornyelsen gælder ikke nyhedsartiklen. Tværtimod  fremhæves den klassiske nyhedsform som svaret på fremtidens nyhedsformidling.

Af Nils Ulrik Pedersen, 11. juni 2014

“Not a single person among the hundreds we interviewed ever suggested tinkering with the journalistic values and integrity that make the Times the greatest journalistic institution in the world.” – The New York Times Innovation (March, 24,  2014)

‘Ikke en eneste af de mange hundrede personer, vi interviewede antydede på nogen måde vilje til  eller ønske om at udfordre de stærke journalistiske værdier og den ukrænkelige integritet som præger the Times og gør den  til den mest betydningsfulde journalistiske institution i hele verden.”

Forfatterne til den sensationelt afslørede inside-analyse og rapport om storavisen The New York Times monumentale krise og mulige fald i en ikke fjern fremtid bedyrede lidt helligt – og for deres karrierers skyld måske også klogt – at deres iøvrigt på mange punkter ætsende kritik af NYT-strategier og praksis i det digitale medieunivers ville holde sig inden for en forståelsesramme, som også avisens og journalistikkens traditionalister ville kunne rumme og acceptere.

Men måske er det lidt mere ‘tinkering’ – lidt mere udfordring af journalistiske værdier og traditioner – der er brug for?

Den intakte og unævnte nyhedsartikel
En af de slående ting ved NYT-rapporten er dens fravær af fokus på New York Times’ og nyhedsbranchens hovedprodukt: Nyhedsartiklen.

Nyhedsartiklens rolle og form berøres eller nævnes ikke i den ellers 97 sider lange og udførlige rapport.

Mens dele af nyhedsjournalistikken har undergået store forandringer – ikke mindst inden for rullende nyhedsdækning – så er nyhedsartiklen mere eller mindre forblevet intakt, i koncept, i form, i udførelse.

Er det fordi nyhedsartiklens form udgør indbegrebet af de journalistiske værdier og den integritet, som ikke må udfordres eller krænkes?

En prototype for fremtidens nyhedsartikel?
Nyhedsartiklens urørlighed blev mere synlig end før, da Nieman Journalism Lab nogle måneder før offentliggørelsen af NYT-innovationsrapporten løftede sløret for, hvad de udnævnte til ‘fremtidens netavis’ (‘New York Times offers a glimpse of the homepage of the future, October 28, 2013).

Forjættende innovation var det dog ikke, og da omtalen kom til nyhedsartiklen, ja, så var alt ved det gamle.

Redesignet af artikelskabelonen omhandlede småting: En mere fleksibel (’seamless’) integration af multimedia og en ny måde læsere kan skrive kommentarer på i bunden. Men  ikke et ord om og ingen forandring af selve artikelformen.

Link: Se prototype på fremtidens nyhedsartikel fra The New York Times: Preview of the new article page  (Nieman Journalism Lab, October 28, 2013)

Link: Prototype-artikel fra New York Times kan også ses live her: Chavez Dies, Leaving Sharp Divisions in Venezuela (New York Times, March 5, 2013)

newnytarticlepage

‘New article page’ for The New York Times. Kilde: New York Times via Nieman Journalism Lab. Oktober 2013. KLIK FOR STOR VISNING

Er den klassiske artikel indbegrebet af journalistik?
Hvad er der så galt med den klassiske nyhedsartikel? Den artikelform, vi kender så godt fra aviser, og som online nyheds- og baggrundsmedier viderefører stort set uændret.  Har den ikke stået sin prøve gennem tiden og er den ikke indbegrebet af fremragende journalistik?

Lad os se nærmere på artikelprototypen fra New York Times.

Fakta om artikelprototypen fra The New York Times

        • Antal ord: 1.581
        • Antal tegn inkl. mellemrum: 9.772
        • Antal afsnit: 36
        • Gennemsnitlig afsnitslængde i ord: 43,9 ord
        • Gennemsnitlig afsnitslængde i tegn: 271 tegn
        • Resumé: Findes ikke
        • Antal mellemoverskrifter: Findes ikke

Længde: Nyhedsartiklen er lang
Nyhedsartiklen er lang: 1.581 ord eller knapt 10.000 tegn. Med en gennemsnitshastighed af 250-300 ord i minuttet for voksne. giver det en læsetid for artiklen på mellem 5 og et halvt til 6 og et halv minut.

Read-O-Meter måler artiklens læsetid til 7 minutter og 45 sekunder.

Tilbragt tid per besøg på nyhedswebsites er typisk 1-2 minutter. I det lys er det usandsynligt, at mange læser artiklen til ende.

Undersøgelser peger på, at

  • der i lange artikler sker læserfrafald allerede fra andet, tredje og fjerde afsnit
  • mindre end halvdelen af læserne læser over halvdelen af en lang artikel
  • kun et lille mindretal fuldfører læsningen af en lang artikel

Link: F-shaped Pattern for Reading Web Content (Jakob Nielsen, April 17, 2006)

Link: You Won’t Finish This Article (Slate, June 6, 2013)

Er det i grunden ikke OK, at læserne springer fra? Det er i det i traditionel journalistisk selvforståelse, hvor en nyhedsartikel skal kunne ’skæres fra bunden’.

Det var muligvis hensigtsmæssigt i en tid, hvor nyheder blev støbt i bly og hvor ledende redaktionssekretær sammen med en typografisk faktor under tidspres skulle få avissiders puslepil til at gå op, så avisen kunne ‘lægges i seng’.

Men er det ikke uambitiøst og ineffektivt i et radikalt andet medielandskab at skrive og levere en tekst i fuld bevidsthed om at det store flertal at læserne vil springe fra før tid, og at store dele af teksten ikke vil blive brugt?

Har vi ikke et ønske om finishability – et ønske om at artiklerne bliver læst færdige, til tilfredshed for læserne og for medierne?

Måske kan denne færdiglæsningseffekt nås, hvis man opstiller realistiske mål for online nyhedsartiklers længde.

Overblik: Nyhedsartiklen er uden redskaber til overblik
Prototype-artiklen har intet resumé (underoverskrift) og ingen mellemoverskrifter. Den leveres uden de redskaber, som kan give læserne mulighed for at skabe sig et overblik og en mere detaljeret indsigt i artiklens indhold og struktur.

Fravær af resumé (underoverskrift) og mellemoverskrifter gør det vanskeligt at få en klar fornemmelse af artiklens indhold og struktur. Der er kun ét informationselement til at belyse dette, nemlig artiklens overskrift.

Allerede Poynter Eyetrack III-undersøgelsen (2004) viste, at resuméer er populære hos brugerne.

Mellemoverskrifter kan synliggøre en teksts struktur og highlighte indhold. Undersøgelser viser entydigt, at mellemoverskrifter ses og læses af brugere.

Afsnit: Nyhedsartiklen har (forholdsvis) korte afsnit
Afsnittene er relativt korte, og overrasker ved at bryde med et ellers etableret skrivemønster med lange eller meget lange afsnit for New York Times. Korte afsnit anbefales.

Struktur: Nyhedstrekantens relativt svage struktur
Nyhedstrekanten leverer artiklens skelet. Det vigtigste kommer først og derefter i faldende nyhedsværdi og interesse. Nyhedstrekantens struktur betoner begyndelsen af artiklen, men er egentlig uklar om den øvrige del af teksten. Dermed udgør nyhedstrekanten en relativt svag og utydelig struktur, som kun i begrænset omfang hjælper læsere til en helhedsforståelse af teksten.

Prototypen på fremtidens nyhedsartikel fra The New York Times benytter genrerne nyhed, reportage, baggrund og analyse og komponerer elementerne sammen til en stramt afsenderstyret fortælling.

Prototypen på fremtidens nyhedsartikel fra The New York Times benytter genrerne nyhed, reportage, baggrund og analyse og komponerer elementerne sammen til en stramt afsenderstyret fortælling. KLIK FOR STOR VISNING

Indhold: En mosaik af journalistiske genrer
En gennemgang af prototypeartiklens indhold viser, at artiklen er sammensat og består af fire kendte journalistiske teksttyper eller genrer:

            • Nyhed
            • Reportage
            • Baggrund
            • Analyse

Hver enkelt afsnit kan tydeligt placeres i sin egen kategori af genrer. Den kreative, journalistiske indsats består i at finde, udvælge og prioritere materialet og komponere og væve det sammen til en fortløbende fortælling:

    • Artiklen indledes med den hårde nyhed: Hugo Chavez er død
    • Der sættes ‘farve’ på med tre reportage-afsnit, hvor læseren får glimt af gadestemning
    • Herefter lidt analyse af mulige konsekvenser
    • Nyheden genoptages og udrulles
    • Så kommer 12 afnit med baggrund
    • Herefter yderligere analyse, hvorefter artiklen slutter med nyt om forberedelser til begravelsen

Hvad er så problemet? Det er jo en klassisk nyhedsartikel lige efter bogen!

Problemerne er, som jeg ser dem, flere:

Lang og uoverskuelig
 Online læsere er smarte, rationelle og økonomiske med deres tid og ønsker at være i stand til at læse selektivt, dvs lynrapt at kunne identificere dele og elementer af indhold, som de finder det værd at fokusere og bruge tid på – og omvendt – fravælge og springe andre dele over. Dette er vanskeligt med en artikelform, der fremstår som en stor, lukket monolit.

Kun én indgang
Den lange tekst og den store informationsmængde har kun én indgang. Læsning kan kun påbegyndes ét sted, nemlig fra start. Der er på samme måde kun ét relevant læseforløb, nemlig fra start til slut. Det er en typisk lineær tekst.

Svag overskrift
Den ’stakkels’ overskrift skal gøre et kæmpearbejde: Sammenfatte et komplekst stykke information i få ord. I dette tilfælde lykkes det egentlig ganske godt. Overskriften formulerer både nyheden og antydningen af dens konsekvenser i 7 ord. I de fleste tilfælde vil overskrifter for komplekse tekster have tendens til at blive abstrakte, vage og uinteressante.

Afsender bestemmer
Al information er underlagt journalisten – afsenderens – kontrol. Det er journalisten der prioriterer og komponerer stoffet til en fortløbende helhed. Der er ingen ’sprækker’ – måske er fraværet af mellemoverskrifter et bevidst valg for at undgå ‘forkerte’ indgange til teksten. Teksten skal læses på avisens måde!

Alle læsere får det samme
Publikum er i dette billede en homogen masse – før-internet-alderens massepublikum – som betjenes med eet produkt, som ikke kan og skal differentieres. Mængden af reportage og baggrund i artiklen er hvad journalisten finder passende. Den læser, der er 100 procent opdateret på Venezuela-situationen, må gennemlæse store mængder irrelevant information. For andre læsere er der for lidt baggrund til seriøst at forstå emnet.

Redundans
12 af artiklens 36 afsnit eller præcist en tredjedel udgøres af baggrund. Dette er information, der er udgivet før i tidligere nyhedsartikler. Kunne links til disse erstatte baggrundsdelen og medvirke til, at nyhedsartiklen kan fokusere på nyheden?

Lang og alligevel ufuldstændig
 Den læser der efterspørger ‘reportage’ spises af med 3 afsnit. ‘As darkness fell …’.

Artiklens forfatter har givetvis haft mere reportagestof til rådighed, men har udvalgt, afvist og begrænset stoffet. Formentlig af hensyn til ‘plads’ – men er det egentlig relevant at tage dette hensyn i et digitalt univers med ubegrænset plads?

Analysen kommer drypvis og bliver aldrig rullet ud. Kunne analysedelen styrkes ved at blive frigjort fra nyhedsartiklen, få sit eget rum og måske endda få tid til at blive mere kvalificeret ved udgivelse efter nyhedsartiklen?

Semi-structured writing – et opgør med halvstruktureret tekst
Allerede i 1960’erne identificerede Robert Horn journalistisk tekst som ’semi-structured’, dvs tekst med svag og svært genkendelig struktur.

Robert E. Horn’s fokus var på dokumentationstekst og han er kendt som opfinder og udvikler af virksomhedssystemet Information Mapping. På grund af sine mangeartede og nogle gange måske overdrevent flamboyante forskningsprojekter er Horn på sin vis mere miskendt end anerkendt, men hans teorier om struktureret tekst – ’structured writing’ – har været banebrydende og kan måske med fordel applikeres på tekster inden for nyhedsformidling?

Efter snart 20 års erfaringer med nyheder online kunne man håbe og forvente en vis fornyelse i kerneproduktet, men intet tyder på  nogen form for fremadrettet gentænkning af den nyhedsjournalistiske artikelform.

Den ‘mest betydningsfulde journalistiske institution i verden’ værner om traditionen, og verden over følger nyhedsmedierne i en gentagen trickle down-effekt trofast trop.

Måske har denne mangel på kundekendskab og innovation en rolle at spille i nyhedsmediernes katastrofale drift mod undergangen.

Kilder

Preview of the new article page  (Nieman Journalism Lab, October 28, 2013)

The New York Times Innovation (Nieman Journalism Lab, May 15,  2014)

 

United States of America(USA)READ THIS ARTICLE IN US ENGLISH

Skrevet i: Journalistik, Læsning, Nyheder Tags: New York Times, Nieman Journalism Lab, Robert E. Horn

12. maj 2014 By Nils Ulrik Pedersen Skriv kommentar

Listehistorier lister sig ind i journalistikken

Listehistorier udgør med deres faste form en stærk genre til at etablere faste aftaler med brugere om indhold

Af Nils Ulrik Pedersen – 12. maj 2014

Den fortællejournalistiske form er i opbrud. Et lille signal om fornyelsen er fremkomsten og udbredelsen af lister: Nyheder og artikler skrevet som punktopstillinger.

Lister føjer en ny genre til den journalistiske værktøjskasse for fortælling og formidling.

Listehistorier er nyheder og artikler skrevet i listeform
Listehistorier er nyheder og artikler skrevet i listeform. Det implicerer to ting:

  • Overskriften skal indeholde løfte om en liste
  • Teksten skal skrives i punkter

Eksempler:

  • The 46 Places to Go in 2013 (New York Times)
  • 31 Phrases That Only People In the Military Will Understand (Business Insider)
  • 6 charts you need to see before the big US Jobs report (Quartz)

En af grundene til at lister er udbredte i amerikansk journalistik er, at lister bliver læst. Det kan ses i webstatistikkerne, at listehistorier har en tendens til at score højt hos brugerne.

Hvorfor er liste populære?
‘Jeg tror, at lister er populære, fordi de er lette og hurtige at læse, selv når de er lange. … Brugerne overblikslæser sig let gennem lister og får hurtigt indholdsmæssig værdi ud af tekst i listeform,’ skriver Inque i en kommentar.

Lister har

  • en fast orden og struktur
  • en defineret længde – ud fra listens tal
  • et løfte om finishability (pdf)

Listens faste form betyder at lister er

  • lette af overskue og scanne
  • lette af finde og nærlæse detaljeinformation i
  • hurtige og lette at få værdi ud af

Lister er halv-interaktive minifortællinger
Listehistorier udgør med deres meget faste og genkendelige form en tydelig genre, som er et godt udgangspunkt for at etablere ‘kontrakter’ med brugere om let- og hurtiglæste historier.

En liste er en form for journalistisk ‘fortælling’ . Tekstens forløb er fastlagt, men via tekstens høje grad af scanbarhed kan brugerne ‘gå på opdagelse’ i teksten og dens informationer og ud af et tilbudt antal punkter vælge at læse og forholde sig til et begrænset antal af dem.

Faste nyhedsformer via definerede webnyhedsformater
Nyheder på nettet skal have en fast defineret form og længde. De 4 webnyhedsformater –  med webnyhedsformat 3x3x3 i spidsen – har det tilfælles med lister, at teksterne ordnes og skrives i en fast, fordefineret form og at der er en aftalt og fast længde på nyhedsartiklerne.

‘Kontrakten’ om nyhedernes og indholdets form etablerer et tillidsforhold mellem bruger og medie og styrker brugerloyaliteten, idet mediet lover at levere indhold i en fast, forudsigelig, genkendelig og letlæst, brugervenlig form.

Brugerne kvitterer ved

  1. at opsøge og læse  indholdet
  2. at vende tilbage og læse mere

Lister er mest udbredte i populærmedier, men er egnede til seriøs journalistik
Listehistorier er mest udbredte i populærmedier og populærkultur, ligesom de i stort omfang anvendes inden for servicejournalistik, også kendt som ‘New You Can Use’.

Lister er knyttet til den tabloide journalistik, men er ikke dømt til at ende deres dage der.

Der er et stigende antal eksempler på brug af lister til formidling af seriøs journalistik.

Lister er særdeles velegnede til at formidle faktastof og data og kan som genre bidrage til at formidle faktatung, seriøs journalistik.

Eksempler på formidling af faktastof DR-tema om selskabsskat (december 2013)

  • Her er fem firmaer der betalte en krone i skat  (DR.dk)
  • Topscorerne: Her er Danmarks syv største skatteydere (DR.dk)
  • 10 selskaber tabte 8 milliarder i 2012. Se dem her (DR.dk)

Sådan skal en listehistorie skrives
Skrivereglerne for lister er følgende:

  • Listeoverskrift 
    • En listes overskrift skal fortælle listens emne og antal af punkter
  • Listestruktur
    • Teksten i en liste skal skrives i adskilte punkter
    • Hvert punkt skal have en mellemoverskrift og et nummer eller bullet
    • Punkterne skal stå i rækkefølge efter vigtighed, kronologi eller andet
    • Listen kan være retvendt (start med top) eller omvendt (start med bund)
  • Listelængde 
    • Listers længde kan være fra 3 til uendelig
    • De mest almindelige lister indeholder 5-9 emner
    • Mange lister i amerikanske medier er ekstremt lange fx The 46 places to Go in 2013
    • Nyheds- og service-lister indeholder oftest et ulige antal emner
    • Toplister (Top 10) anvender ‘runde tal’ (3, 5 10, 20, 25, 50, 100, 500, 1.000)

Lister i informationstekst og salgstekst
Se eksempler på salgstekster i listeform:

  • 3 typer af firmakurser fra Siteways
  • 6 symptomer på at webpatienten er syg
  • 6 fordele ved outsourcing af hjemmeside-indhold

Kilder om anvendelse af lister i journalistik: 

The 3 Key Types of Buzzfeed Lists to Learn Before You Die (Nieman Lab)

A Listogram of Buzzfeed Listicle Lengths

Se eksempler på listehistorier

  • Newser lists (US)
  • Toplister (DK)

Skrevet i: Genrer, Journalistik, Skriv til nettet, Tophistorier Tags: Buzzfeed, DR, listehistorie, New York Times, Nieman Lab

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra Siteways udkommer månedligt med artikler og nyt

Følg os på

'ISSUU logo 'Twitter logo 'YouTube logo 'YouTube logo 'YouTube logo

Indsigt

  • Læs bloggen
  • Se videoer
  • Download mikrobøger

Noget for dig?

  • Top-10-Mering
  • Bundoprydning
  • Klippekortrådgivning
  • Tekstværksted
  • A/B test
  • Klik og scroll tests

Om Siteways

Siteways Web Content Specialists er et uafhængigt rådgivnings- og produktionsfirma med ekspertice inden for strategisk og praktisk udvikling af digitalt indhold.

Læs mere om Siteways Web Content Specialists

Nyeste indlæg i bloggen

  • Video: “Vi er kommet tættere på vores kunder” (Smart webstrategi) 10. september 2014
  • Video: “Webstrategi hjalp os til at fokusere på salg” 10. september 2014
  • Video: “Jeg fik indsigt i hvad der virker og ikke virker” (Smart webstrategi) 10. september 2014
  • “Alle der arbejder med web bør på strategikursus” 10. september 2014
  • Det kræver en webstrategi at møde den mobile udfordring 10. september 2014
  • Skriv responsivt! 5 skarpe til Helena Englund, Klarspråk på nätet 15. juni 2014
  • Nyhedsartiklen: Lang, rodet, utids­svarende – og urørlig? 11. juni 2014
  • Korte afsnit – Skrive­retnings­linjer fra forskning og eksperter 4. juni 2014

Søg

Kategorier

  • Brugertest (1)
  • CMS (2)
  • Digital teknologi (1)
  • Genrer (1)
  • Journalistik (2)
  • Læsning (5)
  • Mobil (3)
  • Nyheder (1)
  • Responsive web design (3)
  • Skriv til nettet (6)
  • Tophistorier (3)
  • Webdesign (1)
  • webstrategi (5)

Copyright © 2019 · Siteways - Web Content Specialists · Log ind