Video-interview:Vernon Church, assistant managing editor, Newsweek Interactive*Den digitale journalistik bliver multimediel, og journalisten skal kunne lave tekst, lyd og video - og redigere det hele sammen, siger manden med ansvaret for udviklingen af multimedie CD-ROM'er hos Newsweek, Vernon Church.Af Nils Ulrik Pedersen 1994. En 30 minutters video produceret af Nils Ulrik Pedersen til EU Mediator konference på Danmarks Journalisthøjskole 1. december 1994. Udskrift af interview med Vernon Church, Assistant Managing Editor, Newsweek Interactive. Interviewet blev optaget i Newsweek-bygningen i New York. Vernon Church forlod Newsweek i april 1995 for at tiltræde som chef for nye medier hos forlaget HarperCollins i New York. Herunder følger en udskrift af interviewet: Newsweek Interactive arbejder på to fronter: Newsweek Interactive Special Issue, dybdegående interaktive multimedie præsentationer på CD-ROM om aktuelle emner med tekst, foto, lyd og video. Og Newsweek Interactive Online, et onlineblad på Prodigy med tekst, lyd, spil og bruger interaktion. - Fortæl om dannelsen af Newsweek Interactive? "Newsweek Interactive blev skabt som en specialafdeling i Newsweek i 1992. Tre af os på bladet havde særlig interesse for teknologi og interaktive medier og begyndte at overveje hvordan man kan overføre traditionelle medier til det nye mediemiljø. Vi gik sammen om et projekt - Michael Rogers, Peter McGrath og jeg selv - og vi udviklede en ide og en vision og om hvad interaktive medier kunne være og hvordan Newsweek kunne udnytte dem. Hvordan man kunne overføre bladets kvaliteter ind i en ny verden af medier. Vi forelagde denne vision for præsidenten for Newsweek Rick Smith og han var meget positiv over for ideerne og gav os muligheder for at gå videre. Det førte til at vi producerede den første CD-ROM og begyndte at udgive et CD-ROM magazine kvartalsvis. Der er nu truffet beslutning om at udgive magazinet som "special issues" ligesom Newsweek er gået online på Prodigy." - Hvad var grunden til at gå ind i elektronisk udgivelse i 1992 og hvordan har markedet udviklet sig siden? "I 1992 var der grundlag for at begynde at tænke i CD-ROM, fordi antallet af CD-ROM drev i hjemmene var ved at være tilstrækkelig stort til at være interessant set fra et udgiversynspunkt. Der var 1-2 mill. CD-ROM drev i hjemmene dengang. I dag (november 1994. red.) har vi tæt på 10 mill. drev i USA, så det er en markant udvikling. I begyndelsen betragtede man CD-ROM som et arkiv-medie, hvor man kunne tage en masse tekst og lægge det på CD-ROM, og ikke andet. Den slags produkter er ikke længere så interessante. I dag er det nødvendigt at arbejde i multimedier. Mediet kræver lyd, video og animationer. Udviklingen antyder ikke blot, at flere og flere får "værktøjet" til at se og bruge CD-ROM produkter, men også at kvalitetskravet til produkterne er øget på en dramatisk.måde. Den første "Special Issue" CD-ROM hedder "Open Roads, Driving the Data Highway". Den kommer ud i december 1994. Den vil på en dybtgående måde beskrive og analysere følgerne af den digitale revolution på samfundet. Måden vi gør det på er ikke bare at fortælle en traditionel historie med ord. Vi inddrager hundredevis af fotos, mange minutter med video, masser af lyd, flere animationer.... Vi væver alle mulige typer data sammen for at giver publikum en dybere fornemmelse af, hvad den digitale udvikling vil komme til at betyde for dem, og det bliver en meget betydningsfuld udvikling. At vise dette på CD-ROM er den bedste måde at anskueliggøre det på." Added Value. - Kan du fortælle nærmere om Newsweek Interactive Online? "Online-avisen vil søge at tage det ugentlige magazine og tilføje nye kvaliteter, som virkelig giver publikum noget ekstra - added value - når de går online. Jeg kan ikke være mere specifik på dette tidspunkt end at sige at vi vil have spil, vi vil give læserne mulighed for at bidrage med stof, som vil blive "vævet ind" i det redaktionelle produkt m.m. Der vil være chat sessioner, hvor vi vil invitere personer ind til online-"interviews". Hvad vi gør er at tage Newsweek Magazine som papirblad og søge at overføre dets profil og kvalitet til online-miljøet og søge at få flere direkte involveret i bladet og give dem et mere direkte og personligt forhold til det i kraft af den interaktive proces." - Lad os prøve at fokusere på nyheder og medier under forvandling. Hvad vil der ske med de "gamle" medier. Vil de tilpasse sig - eller vil de bukke under? "For ti år siden kunne man stadig kunne hævde, at computere og digital teknologi kun var et mode-fænomen med marginal betydning for mediernes udvikling. I dag er det imidlertid lysende klart, at computernes betydning for samfundet er meget betydeligt og vil blive øget for hver dag, der går. At ignorere betydningen af denne digitale udvikling vil for massemedierne være en katastrofal fejltagelse, ikke blot fra et journalistisk standpunkt, men også for nyhedsmedierne som virksomheder, der ønsker at overleve. Hvad vi ser i dag er, at alle medievirksomheder af betydning tager initiativer og udvikler en eller anden form for interaktive tjenester. De tager det redaktionelle indhold og prøver at gøre det tilgængeligt online eller eksperimenterer på andre måder med at formidle nyheder og information på nye måder. Fra et forretningsmæssigt synspunkt er det absolut klart, at det er noget, man bør og skal gøre. Hvis man ikke gør det, vil man se andelen af personer, som læser vore trykte produkter, falde på sigt. Så at tage elektroniske, interaktive initiativer nu er at beskytte det forretningsområde - den "franchise" - som nyhedsmedier - aviser og blade - sidder på i dag." Jornalistikken i det digitale miljø. - Lad os se på journalistikken et øjeblik. Hvordan mener du, at digitalisering vil påvirke journalistikken og måden journalistik bliver lavet på? "Der er ingen tvivl om, at den digitale revolution vil påvirke og ændre journalistikken temmeligt fundamentalt. En af de ting, man som journalist er nødt til at forholde sig til, er, at man ikke længere kan nøjes med kun at være enten en skrivende reporter eller være en videoproducer eller være radiojournalist. I stedet bliver man nødt til at være i stand til at arbejde med alle typer af informationer og medier: lyd, video, tekst, billeder... Man skal kunne håndtere elementære skabelses- og redigeringsværktøjer for mange slags informationer, men endnu vigtigere, være i stand til at væve dem sammen på en kreativ og interessant måde. Det er en evne som næsten ingen har lige nu. Vi opfinder den hver dag og oplever, at det virkelig tager år at lære at beherske multimedier set fra et journalistisk perspektiv til et niveau, hvor man virkelig kan give publikum nyheds- og informationsprodukter af unik kvalitet. Husk på, at vi beder om at sidde "bundet" til en kasse - computeren. Hvis man ikke er i stand til at give dem indhold og oplevelse, der virker absolut overbevisende og interessant på dem, har de ingensom helst grund til at tænde for computeren og bruge det interaktive, multimedielle indhold, vi søger at præsentere. Vi er med andre ord tvunget til at være bedre end TV, bedre end et blad, bedre end radio, for at slå igennem med de nye medier, og det er det, vi søger at være. Den ny journalistik vil være mindre lineær og mere en udforskning af informativt materiale. Det er slut med at nøjes med at lave korte TV-indslag af få minutters varighed med et par klip - det er ikke længere nok. Det vil ikke være tilfredsstillende i det digitale miljø. Vi er nødt til at give publikum adgang til baggrundsstof, artikler, video, lyd, animationer, stof der belyser emnet mere i dybden - ja selv til de personer, sagen handler om. Det vil ikke længere være muligt at sige: Her er alt om den og den sag - på tre minutter! I stedet bliver det: Her er en stor samling informationer, som I kan udforske og undersøge. Og det vil kræve meget mere arbejde og indsats fra journalistisk side at skaffe og skabe dette materiale." - Hvordan vil journalistjobbet og det redaktionelle miljø ændre sig? "Der vil altid være behov for, at journalister får en god ide og går ud og undersøger den. Altså at lave undersøgende journalistik sådan som vi gør i dag. Men det færdige nyhedsprodukt vil kræve medvirken af mange flere mennesker end det gør i dag. En journalist vil være nødt til at kende og bruge tekst, lyd, video og animation og vide hvordan man væver og redigerer det sammen til multimedie præsentationer. Han vil være nødt til at kunne optage og producere video og lyd og forstå hvordan man skriver en speak i stedet for at skrive en tekst, der skal læses. Man vil som journalist i stigende grad indgå i nyheds-teams, og mange flere personer vil være involveret i nyhedsprocesssen, end der er i dag." Den digitale medieforbruger. - Antallet af computere, modem'er, CD-ROM drev m.m. ekspoloderer i USA. Den "digitale forbruger" er på vej. Giv en beskrivelse af den digitale medieforbruger i dag - og i morgen? "Hvis man ser på statistikken, siger den, at ca. 30 pct. af husstandene i USA i dag har computer. Ser man på andre elektroniske hjemme-produkter er tallene meget højere. Der er TV i over 90 pct.. af alle hjem. Video-maskiner: 70 pct. Vi ser, at computeren er begyndt at følge sporet fra andre konsument produkter i hjemmene. På et eller andet tidspunkt vil formentlig 70 pct. af husstandene have en eller anden form for computer. Vi ser frem til den dag, hvor gennemsnitsforbrugeren kan komme hjem fra arbejde og tænde for en computerlignende maskine i hjemmet og få nyheder og information fra den. Det er den forbruger, vi arbejder på at udvikle produkter til. For nogle år siden bestod det digitale publikum af en lille high-tech elite, der besad og beherskede den mest avancerede teknologi og var meget optaget af den. De kunne også lide at pusle med teknikken og selv få den til at virke. Men det er ikke den slags personer, som er vores publikum. Vores publikum er manden på gaden. Hvad det drejer sig om er at gøre maskinerne - hardware'n - nem at bruge, så folk ikke bliver skræmt væk af dem. Et af problemerne er naturligvis, at hvis man fortæller folk, at man vil levere interaktiv information til dem og de tænder for computeren og tror at den er lige så nem at betjene som et TV-apparat - hvad sker der hvis den går ned? De vil blive rasende og frustrerede og vil vende sig mod nye interaktive medier. Hvad der foregår lige nu er at vi er målrettede mod gennemsnitsforbrugeren og venter på, at hardware- og software-producenterne udvikler teknologi, der gør nye interaktive, multimedielle medier lige så nemme at bruge som TV er i dag." Eksperiment eller business? - Er Newsweek Interactive i en rent eksperimenterende fase eller skaber i allerede nu produkter, som I mener, at der er et marked for? "Vi har altid blikket rettet mod at lave produkter, som der er marked for og som vil sælge.En masse mennesker er involveret i teoretiske projekter, men det mener vi ikke der er mening i for os. Vi ønsker at nå ud til folk med vores stof. Problemet er, at markedet ændrer sig så hurtigt. Om seks måneder vil det være anderledes end det er i dag. Så vores tilgang må hele tiden ændres og tilpasses den aktuelle situation." - Lad os tale om penge. Jeg antager, at Newsweek for øjeblikket taber penge på de interaktive projekter nu. Hvornår kommer I til at tjene penge? "Næsten alle store medievirksomheder, som er gået ind i interaktive medier, bruger idag en masse penge og tjener ikke ret mange penge. Det er simpelthen fordi vi er tidligt ude. Der er måder at trække penge hjem inden for interaktive medier, f.eks. gennem sponsorships og reklamer. Måden at klare sig på her i den tidlige fase er at gøre det på en måde, så man ikke bruger så mange penge indtil markedet modnes og der kommer et større købevilligt publikum. Markedet modner meget hurtigt lige nu. Salget af CD-ROM produkter steg alene i tredje kvartal (1994) med flere hundrede procent - 200-300 procent. Markedet er på vej, det vil komme. Hvad vi skal gøre er at udvikle redskaberne og samle erfaringerne så vi, når markedet er modent, vil være i stand til at give publikum produkter af kvalitet. På kort sigt vil ingen tjene store penge på interaktive medier, bortset måske fra på spil. Vil interaktive medier på længere og lang sigt få betydning for medierne som virksomheder? Svaret er definitivt ja! Hver gang en ny teknologi kommer frem, er den meget dyr i begyndelsen. Bøger var så dyre, da de første kom frem, at næsten ingen havde råd til at have dem. I dag er bøger ekstremt billige. Jeg kan købe et værk af Shakespeare i bogshoppen nede på gadehjørnet for 1,50 dollar og få en ægte klassiker for pengene - noget der virkelig beriger mit liv. Vi vil komme til at se det samme ske for interaktive medier. Publikum er vant til at se reklamer i forbindelse med massemedier og få massemediernes indhold billigt eller gratis. Det eneste de f.eks. på TV "betaler" for indholdet er den tid, de tilbringer med at se reklamer. På samme måde vil annoncer og reklamer komme ind i interaktive medier. Produkterne vil blive medfinansieret af reklame og prisen for at gå online og få adgang til det redaktionelle indhold vil blive lav eller slet ingen. Fidusen er at overbevise annoncørerne om, at vi her har at gøre med interaktive medier med særdeles store kommercielle muligheder, når det gælder om at ramme forbrugerne, og det er noget vi arbejder med. Potentialet for interaktiv reklame er fantastisk stort. Indtil nu har annoncører været nødt til at basere sig på kvalificerede gæt, når det drejer sig om at måle antallet af forbrugere, som ser deres reklamer. I den interaktive verden kan vi positivt registrere og sige, hvem og hvormange, der ser hvilke reklamer. Desuden kan vi få direkte feedback fra dissse forbrugere. Markedsføring og reklame vil ikke længere handle om at søge at ramme 30 mill. mennesker i håbet om, at 5 pct. af dem vil reagere på et budskab. Nu kan man lancere reklamer, der er rige på informationer og faktuelt indhold om produkterne, og man vil vide, om forbrugerne reagerer, for man vil kunne registrere, når de trykker på knappen og beder om mere produktinformation. Ideen om "tæppebombning" af forbrugerne, som har været reklamens alfa og omega, er et færdigt koncept. Reklamer vil blive ekstremt målrettede, fordi man ved, at folk, som har interesse i produkterne, frivilligt vil trykke på knapperne og respondere på budskaberne. Man er ikke på samme måde som nu nødt til at "trække dem til truget". Hvad reklamen skal gøre nu er at skabe mere kvalitet i indholdet. Hidtil har man kunnet nøjes med blikfang - det var ikke nødvendigt med rigt, kvalitativt indhold i form af produktinformation m.m. Det er det nu. Reklamer er nødt til at indeholde informationer, som forbrugerne kan bruge til at evaluere produkterne. Dermed vil forbrugerne få værdi ud af reklamerne og ikke længere føle, at de spilder deres tid, når de kigger på reklamer. I dag får jeg praktisk talt intet værdifuldt ud af at se TV-reklamer eller af flotte billeder af biler i bladene. Hvis jeg derimod kan trykke på en knap i et interaktivt medie og få at vide, hvor stor motoren er, hvor langt den kører på literen osv. så får jeg information, jeg kan bruge - med andre ord udbytte af at bruge tid på en reklame. Hvis jeg ovenikøbet kan trykke på en anden knap og bede en sælger om at ringe mig op, så får reklamen endnu mere værdi for mig. Og annoncøren får præcis den kontakt og det resultat, han ønsker." Go it alone - eller med en partner. - Partnerskaber - et andet vigtigt spørgsmål i det digitale medielandskab. Newsweek valgte Prodigy som online-partner. Hvilke kriterier skal man gå ud fra, når man vælger partner inden for interaktive medier? "Der er ingen tvivl om, at det vil blive nødvendigt med partnerskaber. Vi er fundamentalt et print-medie med evner og ressourcer inden for tekst og billeder. Derimod har vi ingen eller kun begrænsede ressourcer og styrke inden for video og lyd. Vi har brug for disse ressourcer, så vi er nødt til at indgå i alliancer og partnerskaber med andre virksomheder med henblik på at bringe det indhold, vi har behov for i de nye medietyper inden for rækkevidde. På den anden side er der også behov for at danne partnerskaber med hensyn til distribution af vores interaktive informationer. Det er i grunden ikke anderledes end hvad vi gør i dag. Vi har firmaer til at hjælpe os med at distribuere Newsweek til hele verden, postvæsenet, bladkioskerne på gadehjørnerne osv. Der er ikke noget at være bange for, det er bare andre partnere, man skal ud at finde. Partnerne vil være onlinetjenesterne, kabel-TV selskaberne, firmaer der producerer CD-ROM'er... Det er der fundamentalt ikke noget nyt i, bortset fra at typen af indhold er anderledes og stiller krav om andre typer partnere. Vi ser en eksplosiv vækst i Internettet, selv om Internettet stadig er relativt vanskeligt at bruge. Der er stadig en barriere mellem Internettet og den almindelige forbruger. Men den vil forsvinde i løbet af nogle år, og når det sker vil der være fri adgang for interaktive medier til et globalt publikum på mange millioner mennesker. Der vil være brug for krydsende og kreative forbindelser mellem online-tjenesterne og dette enorme marked af informationer og tjenester. De store online-tjenester som CompuServe og America Online og Prodigy blver også nødt til at danne partnerskaber og give adgang for multipel adgang ("cross access") til tjenester og informationer. Det er helt klart noget, de bør gøre, og så kan de jo dele fortjenesten i porten! Vi vil se en sammensmeltning af tjenester. Microsoft er på vej ind med Microsoft Network. Apple har startet eworld. Der er mange tjenester på markedet og de vil overleve som selvstændige tjenester et stykke tid. Men på længere sigt vil de være nødt til at skabe forbindelser og kryds-adgang til hinanden og hinandens tjenester og informationer - så forbrugerne kan få information på den hurtigste og nemmeste måde, også fra konkurrerende tjenester. Som forbruger er jeg ligeglad med, hvem jeg er logget ind hos. Jeg er derimod optaget af, hvilken slags information, jeg får. Loyaliteten over for onlinetjenesterne vil falme. Der vil ikke længere være CompuServe-brugere eller America Online-brugere, men derimod mennesker, der ønsker information, her og nu, og den findes på Prodigy, så er det helt klart, at America Online må sige, her er en gateway til Prodigy, så de der er interesserede kan få adgang til informationen." - Er Internettet interessant for Newsweek Interactive? "Internettet er et meget interessant medium for enhver informationsudbyder, simpelthen fordi det er så stort. En ting, der gør folk i traditionelle medier noget skeptiske over for nye medier er, at brugergrupperne er relativt små. Hver uge er der millioner af mennesker, der læser Newsweek, men når vi går online er der kun nogle hundredetusinde brugere. Det er en enorm forskel. Men når vi taler om Internet, så taler vi igen om millioner af mennesker igen. Derfor vil Internet ubetinget være af interesse for Newsweek engang i fremtiden." Lektien fra USA. - Hvad er den store "lektie" som europæiske medier kan lære på dette punkt i udviklingen? "Jeg mener, der er flere ting at notere sig for europæiske medier udfra udviklingen i USA. Det er helt oplagt, at man skal søge at undgå at gøre de fejl, som vi har gjort! En af dem er, at i begyndelsen af en ny teknologi er der en tendens til at gøre putte det samme gamle stof i den nye teknologi. I TV's barndom gik folk på skærmen og talte til seerne - "talking heads", hvilket i realiteten var radio med billede på. Det tog et stykke tid før man begyndte at forstå teknologien, indså dens styrke og udvikle nye passende programmer. Det samme med den interaktive verden. Man bør ikke bare "hælde" teksten fra et trykt magasin over på en CD-ROM og forvente at den bliver en succes - for man beder jo samtidig folk om at sidde ved en computer for at bruge den, og i den situation kræver brugerne noget ekstra. Man er nødt til at finde på nye måder at formidle information på som griber publikum på en måde, så de gerne vil tænde for computeren for at få adgang til informationen. Husk, at mange bruger computeren på arbejde. Der skal noget ekstra til for at få dem til at tænde for den, når de kommer hjem fra arbejde. Det er nødvendigt at udvikle overbevisende produkter. Vi er også nødt til at være parat til at indgå partnerskaber med andre medieselskaber. I traditionelle medier er der en masse konkurrence. I fremtiden vil information være "varen", som vi sælger. Vi må ikke være bange for at danne partnerskaber med nogen, der måske tidligere var en konkurrent, for hvis publikum ønsker noget information fra Time og noget fra Newsweek og en lille smule fra CBS News, så er der ikke noget vi kan gøre - andet end at danne partnerskaber, så vi kan levere varen! En anden ting: Vær forsigtig! Mange selskaber vil komme til at tabe - og nogle har allerede tabt - mange penge på nye medier. Der er ingen grund til at bruge 100 mill. dollars på et nyt medieprojekt, medmindre, naturligvis, vi taler om kabel-TV, som er meget kostbart på grund af teknologien. Når det gælder onlinetjenester og CD-ROM - vær forsigtig og gå langsomt frem! Miljøet vi arbejder i ændrer sig meget hurtigt. Hvis man går for hurtigt frem, risikerer man at investere ressourcer i ting, som måske er passe om seks måneder. Alt i alt vil jeg sige. 1) Lad være med at gøre gamle ting i nye medier. 2) Vær ikke bange for at indgå partnerskaber og 3) Vær forsigtig med hvad I gør. Der er ingen grund til at tabe en masse pege." Nødt til at være med nu. - Hvis man er en europæisk medieorganisation inden for avis- eller bladmarkedet, hvad er så den bedste grund til at gå hurtigt frem lige nu? "Alle udgivere, i USA og i Europa, er nødt til at overveje at involvere sig i digitale medier. Det er fremtidens markedsplads. Det ser ikke særligt lukrativt ud lige nu, men om 10 år vil det være et enormt marked. Hvis man ikke benytter chancen til at blive involveret nu, risikerer man at komme for sent med på vognen. Hvad vi ser ske nu er at onlinetjenester danner partnerskaber med medieselskaber. Time er på America Online. U.S. News & World Report er på CompuServe. Newsweek Interactive er på Prodigy. Hvis man er en stor nyhedsvirksomhed og ønsker at gå online i USA, risikerer man at blive lukket ude. Europæiske medievirksomheder må lære af dette og drage konklusionen: Man må være med tidligt for ikke at risikere at ende ude i kulden. Man er nødt til at skabe sig et forum, etablere sin "franchise" i det digitale miljø. Vil der være penge at tjene? Måske, en lille smule, hvis man kan involvere annoncører. Annoncører kan dække mange af udviklingsomkostningerne. Især er der gode muligheder online for at få annoncører med, fordi man kan få relativt mange mennesker til at bruge ens onlineprodukt, så der kan være gode indtægter at hente. Mht. CD-ROM...hvis jeg var en avis, ville jeg udgive en CD-ROM med artikler fra de sidste ti år, en database med fokus på udnyttelse som research- og kildemateriale. Der er ingen ide i at lave andre former for CD-ROM udgivelse, hvis man ikke har det relevante indhold at arbejde med. Hvis jeg på den anden side er et medieselskab med rådighed over video ville jeg overveje at lave en "Året der gik..." CD-ROM om alt, der skete i 1995. Det kommer altså an på, hvad man har at sælge, om man skal gå online eller CD-ROM. Men man skal helt sikkert gå et eller andet sted hen, for der er ingen tvivl om, at et stort, betydningsfuldt marked er under dannelse." - Hvis man nu antager, at det modsætte er tilfældet, at man som europæisk medieselskab ønsker at vente og se tiden an - hvad er så den gode grund til at gøre det? "Den gode grund til at vente er naturligvis, at der ikke findes et stort marked, som har bevist sig selv. Hvis sman starter en onlinetjeneste i dag, vil man ikke tjene 50 mill. dollars! Men man er nødt til at tage nogle risici for at vinde noget. Risikoen er at dette ikke bliver til et marked og at man bliver spærret inde et eller andet sted og ikke forstå, hvad det er, der sker. Men chancen for at få den store "gevinst" er så stor, at man ikke har råd til at gå glip af den." Multimedier og højere kvalitet. - Tilbage til USA: Hvor er den digitale revolution på vej hen, hvad er de stærke trends? "I de allertidligste dage med interaktive medier var der mange mennesker online, som foretog sig nogle få ting: De kunne lide at "snakke" sammen ("chat") og de kunne lide at få informationer. De første onlinetjenester var fundamentalt tekst-tjenester. Der var ikke meget andet muligt. I dag er onlinetjenesterne i stigende grad grafiske og visuelle. I fremtiden vil der blive gjort stigende brug af fotos og video. Det vil mere og mere ligne CD-ROM multimedie produkter. Forudsætningen er, at båndbredden stiger, og det vil ske. Firmaer som Intel har udviklet kabelmodem'er som tillader onlinere at få video på computerskærmen. Det er et spændende perspektiv. I den nære fremtid vil vi begynde at se kabel-TV netværk med stor båndbredde danne baggrund for multimedie-onlinetjenester. Hvad angår CD-ROM er det klart, at kvaliteten af den kreative proces bag CD-ROM produkter er øget betydeligt i de seneste par år og vil blive ved med at øges. Vi vil ikke længere se CD-ROM'er der er lavet med lidt tekst og nogle få fotos. De vil ikke have en chance på markedet. Det er et godt tegn, for det viser, at markedets bevidsthed om, hvad der er kvalitet også stiger. Det er kreative folk, der vil overleve, folk der ved hvordan man håndterer informationer på nye måder. Og vi ser allerede ny nye højkvalitets produkter. For at samle op: 1) Vi vil se onlinetjenester vil tilbyde flere og flere slags informationer, i første omgang mere lyd og senere måske også video i løbet af de kommende år. Og 2) CD-ROM'er vil få bedre og bedre kvalitet, bedre end vi har set hidtil. I fremtiden er der Virtual Reality. Ingen har virkelig talt om mulighederne i VR. Men overalt i verden er der folk der arbejder med at udvikle VR hardware. Når den kommer på markedet til en billig pris og nem at bruge, vil vi komme til at opleve Virtual Reality journalistik, hvor brugerne, istedet for at se et emne beskrevet på en computerskærm, vil man tage en VR-skærm på hovedet og VR-handsker på hænderne og på næsten-virkelig måde "gå" til et sted og opleve det. Men den slags ligger mindst 10 år fremme." Umuligt at spå. - Vær venlig til sidst at tage et hurtigt kig i din krystalkugle og fortæl os, hvordan Newsweek Interactive ser ud om fem år? "Der er intet jeg hellere ville end være i stand til at forudsige, hvor Newsweek Interactive befinder sig om fem år. Det ville helt klart få os til at føle os meget bedre tilpas! Men det er jo desværre ikke muligt. Et af problemerne er, at vores område ændrer sig så hurtigt, at jeg ikke engang kan sige noget fornuftigt om hvordan fremtiden vil være om bare seks måneder. For seks måneder siden var der praktisk talt ingen, der havde MPEG kort og fuldskærms video i deres computere. Power-PC'er var lige kommet frem, Pentium var lige kommet. I dag har vi Power-PC'er, MPEG-kort kan fås for få hundrede dollars, fuldskærm full-motion video er en mulighed. Vi kunne ikke have forudset dette for seks måneder siden. Jeg ved ikke, hvad der vil ske om et år, så der er ingen mulighed for, at jeg kan sige, hvordan tingene vil være om fem år. Generelt kan jeg sige, at vi vil fortsætte med at følge teknologi-udviklingen tæt. Hardware-fabrikanterne er nødt til at levere nye og bedre fungerende produkter, der hele tiden afprøver grænser. Vi på vor side må så finde ud af at levere informationer for de hardware-platforme." - Tak for at du har stillet dig til rådighed for dette interview! Copyright © Nils Ulrik Pedersen 1994 |