Jeg vil naturligvis gerne fastholde, at nettet lægger op til at forandre det journalistiske tankesæt - og dermed også skrivestilen - ganske dramatisk, men også (som Martin Engebretsen har påpeget) at det ikke sker fra den ene dag til den anden.

"Fundamentalt" mener jeg at god udnyttelse af nettet som medie og kommunikationskanal fordrer stor villighed til forandring hos journalister og medier - og at vore generelt hidtil ikke særligt vellykkede (eller direkte mislykkede) forsøg med at bruge nettet til journalistiske formål afspejler en mangel på forståelse af mediekanalens natur - og i forlængelse heraf: en manglende evne til at formulere praktiske guidelines for blandt andet skrivestil, og udmøntning af sådanne guidelines og tips i praksis.

Populært sagt søger vi at bruge et tankesæt fra en snart svunden tid (industrisamfundet) på en teknologi som er til stede, men som langt fra er modnet (computere og netværk = internet og informationsteknologi) - og dette sammenstød mellem (en døende) kultur og (fremtidens, endnu ufærdige) teknologi er hverken kønt, let eller smertefrit.

Forandring: Let eller svær
Man kan gennemleve forandring på to måder: "The easy way" eller "the hard way" - så når vi taler med store sort-hvide bogstaver om forandring på et arrangement som Donas er det for at søge at indstille vores profession på at "the times they are a-changing ..."

Mangel på forandringsvilje hos journalister og medier vil på kort og lang sigt udmønte sig ganske konkret og kontant - jeg mener fx vi ser et af de først tegn i netforbrugernes realistiske og forståelige afvisning af at betale penge for journalistisk indhold på nettet sådan som det produceres og leveres i den aktuelle form og kvalitet i eksisterende, traditionelle netaviser.

Et kærligt, kritisk blik på journalistikken
En af pointerne med det nye medie er jo netop at det giver os anledning til at kaste et "kærligt" og kritisk blik på journalistikken som den blev og bliver bedrevet i de gamle medier (aviser, radio, tv). Og her er jeg uden nostalgi. Dagblads- og tv-journalistik var i forvejen ikke god nok! Nu får vi ikke blot lejlighed til at konstatere det i skærende klarlys - vi får også mulighed for at gøre noget (konstruktivt) ved det! (i og med at det nye medie tilbyder rammen for det).

At "misse" en historisk mulighed
Jeg mener at det er at "misse" en historisk mulighed for at standse op og gøre journalistikken og informationsformidlingen bedre, hvis vi ved starten
af den nye mediebølge nøjes med "tekniske" ændringer og korrektioner af skrivestilen ("kan læres på én dag").

De helt åbenlyse behov for at skrive anderledes på nettet kan udvides til at forbedre information og journalistik på punkter, hvor der i årevis har været en erkendelse af at det ikke gøres godt nok.

I stedet for overfladisk, usystematisk, sløset og næsten fuldstændig afsenderstyret nyheder og information kan vi nu i højere grad tilstræbe valgfrihed og dybde - suppleret med fortælling via flere media (lyd, video osv.), involvering af læserne via dialog m.m samt mulighed for at læseren kan "gøre noget" - i direkte tilknytning til nyheden og informationen.

Interaktivitet og væsensforskel
Det er korrekt, at der er indbygget "interaktivitet" i avisen (og andre trykte medier), men interaktiviteten og læserens frihed til at vælge er begrænset - sammenlignet med den mere "ægte" interaktivitet og valgfrihed som kan skabes online - hertil skal føjes læserens frihed til og mulighed for at gå dybt, dybt i et emne, valgfrihed mellem media, muligheden for dialog og involvering og endelig læserens mulighed for umiddelbar handling.

Tilsyneladende en gradsforskel mellem traditionelle, trykte medier på den ene side og online på den anden - i praksis et radikalt nyt potentiale for kommunikation.

Moderne og demokratisk
Mere moderne, ja - det ligger i sagens natur: Netjournalistik matcher bedre end traditionel journalistik samfundets og tidens videns- og informationsbehov i den teknologiske og kulturelle situation vi er nu.

Når brugere fx i dag"farer vild" eller føler sig magtesløse på nettet, skyldes det at vi overvejende stadig organiserer informationerne på nettet på basis af "gammeldags" tankesæt og metoder.

Når vi alle går rundt og oplever at vi drukner i informationer ("information overload") hænger det blandt andet sammen med, at informationsstrømmen er afsenderstyret, rigidt prioriteret og har form af lang sammenhængende tekst.