Den digitale journalist

Om få år vil elektroniske aviser indeholde tekst, tale, grafik, fotos og video, og den digitale journalist skal kunne det hele. Læsere bliver til brugere, der selv vælger og bestiller nyheder fra nye multimedier. Elektronisk nærkontakt med publikum river journalisterne ned fra elfenbenstårnene. Der er risiko for at copyright forsvinder ud i cyberspace. Vi står på tærsklen til en helt ny verdensorden, og overgangen bliver kaaotisk og pinefuld.

Af Jens Jørgen Madsen og Nils Ulrik Pedersen

Den digitale revolution manifesterer sig i nicher og kroge i massemediernes verden, mens computerteknologien samler kræfter til nye spring frem.

Det digitale kamera giver pressefoto en førerposition, mens dybdeborende journalister vinder nyt terræn med databasesøgninger. Det første globale kommunikationsrum, hvor al information er digital, er åbnet. Journalister sætter deres e-mail adresse på visitkortet som bevis på, at de har medlemskort til cyberspace. Og bagefter kommer radio og tv, aviser og blade med deres gamle teknologi.

Teknologien er kompliceret, men det vigtige er, at i fremtiden bliver alle informationer digitale. Hvad der i praksis betyder, at de kan produceres, bearbejdes og lagres på computer. Et klik på en mus sender dem derefter via modem ud til netværker, der kan være lokale eller række hele jorden rundt.

I en ikke fjern fremtid vil elektroniske aviser og blade indeholde video og tredimensionel grafik. Samt tekst, fotos, tegninger, lyd og film. Fremtidens digitale journalist skal kunne det hele.

"Engang for ikke så længe siden var det nok at gå ud med en notesblok, tage notater, kommme hjem og skrive historien. Ikke længere. I fremtiden vil digitale journalister optage lyd, skyde video, vide hvordan man redigerer begge dele og 'væve' det sammen med tekst, fotos og grafik til multimedie-historier", siger redaktør Vernon Church fra Newsweek Interactive, en multimedie-version på CD-rom af det amerikanske ugemagasin, der udkom første gang i oktober 1993.

Paul Sagan, nyhedschef for det interaktive tv-forsøg "Full Service Network" i Orlando, Florida, beskriver journalisten som en 'multitask personality', der skal kunne skrive godt og have tjek på alle andre kommunikationsredskaber.

Brugerkontrol. Men mens journalisten kommer til at beherske mange medier, får hun ikke mere kontrol over nyhedsprocessen, snarere tværtimod. Nyheder vil blive formidlet efter 'News On Demand'-modellen ('Nyheder på bestiling'), som giver magten til brugeren.

"Brugeren vil få den fulde kontrol over stoffet. Hver enkelt vil kunne vælge, hvad han vil have, hvornår han vil have det. Det er forskellige nyheder til alle, skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov," forklarer Paul Sagan.

Dermed bliver det slut med den fortløbende eller 'lineære' fortælleteknik, som i journalistikkens nyhedstrekant, påpeger Vernon Church.

"Problemet er, at vi i de sidste 200 år har lært journalister at skrive og fortælle på en lineær måde. Nu må vi til at lære journalister at blive guider i et informationsmiljø istedet for bare at skrive lineære historier."

"Pludselig er de bedste journalister ikke længere de, der ved, hvordan man begrænser fokus i en historie, men de som kan udvide fokus fantasifuldt i mange retninger og forbinde informationerne logisk," tilføjer Michael Rogers, chefredaktør på Newsweek Interactive.

Elektronisk nærkontrol Journalister må i fremtiden også indstille sig på at få øjeblikkelig og ofte brutalt ærlig kritik af deres arbejde. Interaktiviteten gør det muligt for brugere umiddelbart at svare tilbage på, hvad journalister producerer. Brugerne har mulighed for at blive aktive medspillere i informationsprocessen.

Udviklingschef for nye medier på Time, Barrett Seaman siger, at han og kollegerne på Time Online fik en dramatisk opvågnen til den kendsgerning, at en epoke af journalistisk isolation fra læserne er slut.

"Før valgte vi selv de historier vi ville skrive. Bestemte måden vi ville skrive dem på. Redigerede og færdiggjorde bladet efter vore beslutninger. Og afleverede det til læserne ligesom Moses rakte tavlerne ned fra bjergets top. Som noget, der ikke kunne stilles spørgsmål ved. Det var før. Nu kommer brugerne tilbage til os og påpeger fejl og mangler. Forlanger nye vinkler dækket. Kræver svar på deres spørgsmål. Eller en kommentar til deres synspunkter. Pludselig er vi trukket fra bjergets top ned i et gadeslagsmål,"" siger Barrett Seaman.

"Jeg tror dette vil blive et chok for journalister, som er vant til behagelig isolation fra læserne. I dag taler de envejs til masserne gennem aviser og blade, mens de diskuterer sagernes indhold med deres elitevenner ved middage og cocktailparties. Med inter-aktiviteten bliver journalistikkens isolerethed smadret for altid," siger Seaman.

Nyheder uden journalister? Men vil der overhovedet blive brug for journalister? Nogle mener, at fremtiden vil gøre journalister overflødige. At folk selv vil finde de informationer de har brug for.

Mens det før krævede mange penge at blive avisudgiver eller ejer af en tv-station, så vil det i fremtiden kun koste et modem at blive massemedie-mogul. Det vil medføre at mængden af information, som kommunikeres til offentligheden vil blive enormt forøget. Ikke blot lokalt eller nationalt, men globalt, fordi teknologien går over grænserne.

Redskabet til at få styr på de store informationsmængder vil ifølge Walter Bender fra..... blive 'intelligente agenter', specialdesignede softwareprogrammer, som døgnet rundt vil gennemgå, sortere og udvælge stof af speciel interesse for hver enkelt bruger.

Stof som udvælges blandt hundredevis, måske tusindevis, af kilder på elektroniske netværker. Kilder som består af nyhedstjenester, elektriske opslagstavler, dataser m.m.

Produktet vil være en personlig, 'skræddersyet' nyhedspakke - sammensat automatisk, uden brug af journalister.

Sådan siger ihvertfald Bender, der leder "News In the Future", et forskningsprojekt på Media Lab på MIT i Cambridge, Massachusetts, finansieret af 21 ledende amerikanske massemedier med Gannett, Knight-Ridder, Hearst, Times-Mirror og New York Times i spidsen.

Vejviser i info-land. Men det er helt forkert, siger Roger Fidler, forskningschef for Knight-Ridder aviskædens Information Design Lab, beliggende i Boulder, Colorado, hvor han og en flok medarbejdere er i gang med at udvikle en ny form for bærbar, elektronisk avis.

"Journalister vil stadig spille en vital rolle i indsamlingen og præsentationen af nyheder og information," siger Fidler, der fremhæver, at det vil tage alt for lang tid for den enkelte at være sin egen journalist og redaktør i cyberspace.

"Kun intense informationssøgere vil gøre dette på egen hånd," tilføjer han.

Vernon Church: "Der er ingen begrundet frygt for, at der ikke bliver brug for journalister. Der vil være så enorme mængder af information, at nogen er nødt til at sortere det og sætte det i sammenhæng."

Journalistens rolle bliver at være 'vejviser' gennem et gigantisk kaos af informationer. Et info-land, hvor det bliver svært på egen hånd at skille troværdig fra utroværdig information, fordi info-producenterne bliver så mange, at det er umuligt at kende dem alle.

Walter Bender forudser i den sammenhæng fremkomsten af en særlig 'troværdighedsbranche', som vil leve af at være kritisk og analytisk på brugernes vegne.

Det er den rolle nyhedsmedierne bør påtage sig, siger Church, som tilføjer:

"Der er særdeles god grund til, for de etablerede medier, at være tidligt ude i det interaktive miljø og sætte standarder for, hvad der er god, troværdig information."

Den specialiserede journalist. På baggrund af et enormt øget info-output, vil det kræve mere af det journalistiske produkt at skille sig ud fra mængden.

Allerede i dag bevæger dagspressen sig hen mod en mere analytisk og perspektiverende journalistik, tvunget dertil af tv, som mere eller mindre har overtaget den 'nøgne' nyhedsformidling.

I det interaktive mediemiljø skal journalisten lave både lange og korte versioner af nyhederne. De korte skal fortælle hvem-hvad-hvor i et par sætninger. Men i de længere indslag vil journalisten få plads og tid til at gå i dybden, give sammenhæng, analyse og perspektiv og måske formidle en mere personlig oplevelse eller vurdering af nyheden. Der er mulighed for at tale mere indforstået til brugerne, fordi det drejer sig om en mere snæver målgruppe med en erklæret forhåndsinteresse for emnet.

Det medfører, at journalister i højere grad bliver nødt til at være specialister på et område, siger den dybdeborende journalist og Pulitzer-pris vinder Pete Carey fra San Jose Mercury News.

Han påpeger, at redskaberne er lige for hånden. Med databaser og avanceret software kan journalister indsamle og analysere komplicerede data lige så godt som de fleste eksperter. Denne genre er ved at blive kendt som database-journalistik.

"Journalisten er ikke længere afhængig af 'ypperstepræsterne' i Nationalbanken for at forklare udviklingen i nationaløkonomien. Journalisten kan lave sin egen analyse og forklare tingene ud fra sin egen ekspertice," siger Carey.

I den interaktive form har journalisten i princippet ubegrænset plads til at fortælle og forklare en historie. Det er en af de faktorer, der gør elektroniske medier bedre end trykte medier med hensyn til at formidle information.

En anden faktor er, at multimedia-kombinationer af f.eks. tekst og video normalt vil være bedre end tekst alene til at oplyse om et emne.

"Mulighederne for at formidle viden på et højt niveau er ved at være udtømte i de trykte medier. Mens de nye elektroniske medier giver nye, spændende og mange stadigt uudforskede muligheder for vidensformidling," siger Roger Fidler.

Kaotisk overgangsfase. 550 år efter at Gutenberg opfandt bogtrykkekunsten er de trykte medier på vej ud. Men de nye digitale medier har ikke etableret sig endnu. Overgangen fra den ene mediekultur til den anden vil blive vanskelig, kaotisk og pinefuld, for samfundet som helhed og for forskellige grupper.

Det hævder fremtidsforskeren Paul Saffo fra tænketanken "Institute for the Future", der ligger i Silicon Valley i Californien.

Ifølge Saffos analyse vil de trykte medier kollapse i løbet af 1990'erne. Af flere grunde. De vil i stigende omfang miste annoncer til 'direct marketing' og til elektroniske medier. De vil miste taget i næste generation, den digitale, computerlærde generation. De vil blive dyrere og dyrere at abonnere på, hvad der yderligere vil fremskynde deres sammenbrud som medier for hele folket.

Samtidig vil de digitale medier have vanskeligheder med at slå rigtigt igennem, hvad der tidligst vil ske efter år 2000.

"Den elektroniske fremtid vil komme, men den vil komme sent. Og blive helt anderledes, end vi tror," siger Saffo.

Overgangen vil give masser af uro og forandring for journalistfaget. Jobs vil forsvinde og nye vil opstå. "I dag vil jeg hellere være en 25-årig journalist end en 50-årig bladchef, for mens jeg som journalist måske mister mit job, så kan jeg bare gå over gaden og finde et nyt i et elektronisk medie."

Copyright - lost in cyberspace? Et komplet uafklaret problem er spørgsmålet om journalistisk copyright.

John Perry Barlow, en af stifterne af Electronic Frontier Foundation, der er en af de mest indflydelsesrige teknologiske tænketanke i Washington, hævder at værdien af copyright forsvinder med den digitale teknologi. Han siger også, at den galopperende digitalisering af tanker, ideer, data og viden ikke kan standses. Og at han ikke ser nogen løsning på problemet.

"Hvis digitaliserede data kan kopieres uendeligt og spredes til hele verden på et øjeblik. Uden at det koster noget, uden at nogen ved det, uden at det antager fysisk form og uden at de kopierede data på noget tidspunkt kommer ud af vores besiddelse. Så er spørgsmålet: Kan vi overhovedet beskytte intellektuel ejendom?" spørger Barlow, der vurderer, at det kan vi ikke.

Journalist John Markoff fra New York Times siger, at da det bliver umuligt at forhindre kopiering er spørgsmålet hvordan man sikrer sig betaling for sit produkt i første omgang.

Udviklingschef for nye medier på Microsoft Nathan Myrwold sagde imidlertid på en stor mediekonference i New York i marts 1994, at alle problemer, som den ny teknologi rejser, f.eks. vedrørende ophavsret og privatlivets fred, rent teknisk kan løses, hvis der er politisk vilje til det.

Inden for foto er et digitalt CPR-nummer system under udvikling, som vil gøre det muligt at spore udbredelsen af visuelle produkter og automatisk kræve betaling for brugen af dem.

Pres fra underholdningsindustrien. Hvor god bliver journalistikken i den digitale fremtid? Roger Fidler mener, som nævnt, at den bliver bedre end i dag.

Den amerikanske forfatter og massemedieekspert Leo Bogart drypper malurt i bægeret, når han påpeger, at massemediernes formål i USA er at underholde snarere end at informere. Det er en tendens som han frygter vil blive forstærket i det digitale miljø.

Spørgsmålet er, siger Leo Bogart, om der vil være tilstrækkeligt med talent og kreative ressourcer til at imødekomme det enorme behov for nyheder, programmer, information og underholdning, som vil opstå i en medieverden med 500 tv-kanaler og utallige elektroniske nyhedstjenester, multiemedie-magasiner og andre digitale kommunikationsformer.

Bogart konstaterer, at sand fornyelse er en mangelvare og at mængden af menneskeligt talent i medierne allerede i dag er beklageligt lille i forhold til behovet.

"Hvis det er rigtigt, er disse mangler og problemer dømt til at blive mangedoblet i takt med at teknologien udvider antallet af valgmuligheder inden for medierne," slutter Leo Bogart.

© Digital-Journalisten 1994 - Jens Jørgen Madsen & Nils Ulrik Pedersen

Copyright © Nils Ulrik Pedersen 1994